søndag den 11. maj 2014

Shoe the Bear - en særlig opgave.



Så var der igen en opgave, der pludselig fangede mig og ledte mig væk fra det fine isometriske tæppe.
Jeg har en god ven, som har et skofirma ved navn "Shoe the Bear". Da han nu er blevet far, fik jeg sådan lyst til at hækle bamsen fra firmaets logo til den lille Nína. Det var ikke en nem opgave, for bamsen på logoet er vind og skæv. Det emmede af udfordring og det var jo netop det, der gjorde opgaven ekstra spændende. Nu skulle der freestyles.
Jeg er ret tilfreds med bamsen, selvom den ikke er indbegrebet af en sød og nuttet bamse til baby. Den er i stedet lille Nínas første oplevelse med fars arbejde og et liv med fede sko.
Af en eller anden årsag kender jeg flere, der har deres eget firma. Jeg vil helt sikkert bruge idéen igen og hækle flere logodyr. Det er en fin personlig og unik gave.

Her er den oprindelige Shoe the Bear bjørn og et link til siden, hvor jeg har fundet den. Så kan I selv bedømme, om det er lykkes mig at efterligne den.





Til sidst kunne jeg ikke lade være med at lege lidt, så her er min egen fortolkning af den hvide bjørn i en brun bjørns skov.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar