lørdag den 28. december 2013

1 år på hæklenålens veje.

 1 år er der gået, siden jeg første gang slog mig på nålen og måtte erkende, at det ikke var noget for mig. Det var for svært at hækle og min  fingre holdt krampagtigt om nålen, mens jeg forsøgte at tvinge den gennem mere eller mindre vilkårlige masker. Hvor skulle man starte og hvorfor var der dog så langt til enden af rækken med omtrent 15 masker?
Jeg er ovenud lykkelig for, at jeg holdt fast og begyndte at slappe af med dét, der skulle blive min nye hobby.
Det er blevet til mange sjove projekter og jeg har en hel liste af ideer, jeg skal have afprøvet. De fleste af dem er egne designs og jeg har også sat mig for at få lavet opskrifter til nogle af dem.

Så sent som i går blev min blog anmeldt af bloggen Garnkusserne, som jeg følger og beundrer. De roste specielt min billedbog og piratbamsen. Tak for det Garnkusserne!

Kaj var også begejstret for sin julegave. Her afprøver han alle piratens muligheder.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar